26.12.15

Afrika møder norden







Billederne er taget af min tidligere geografilærer og fotograf Finn Søndergaard. 

I efterårsferien blev jeg kontaktet af min tidligere religion- og geografilærer, som ville tage nogle billeder af mig. Det var en rigtig hyggelig dag, og her er de færdige resultater. Vi blev enige om, at vi skulle lege lidt med de forskellige kulture i verden, og det endte ud med en kombination af den afrikanske verden som møder skandinavien, da jeg har et meget skandinavisk udtryk. Jeg synes simpelthen at det er blevet så fint! 

20.12.15

Hverdags items// Mine ringe

Jeg tror på, at noget af det som beskriver et menneske aller mest, er de ting som man vælger at omgive sig med, have på eller se på, hver eneste dag. Det er de små ting, som vi alle har, og som bare fungere gang på gang. Uanset hvor slidt og brugte de er. Ud, det skal de ikke. Og de kan heller ej erstattes.
Det er de ting, som bliver tillagt en helt særlig betydning. Måske er det bare en billig plastik halskæde, som ender med at blive uerstattelig for dig.
Nogen mennesker har brug for en kop kaffe hver morgen. Gerne med Mads og Monopolet i baggrunden imens havregrøden er sat i kog. Andre har de samme smykker på hver eneste dag, uanset om resten af outfittet byder på slidte jeans eller en klassisk sort kjole. Fælles for disse ting er, at de virker for en, ikke bare hver gang, men hver ENESTE gang. Men den samme ting, det samme ritual eller den samme sammensætning virker nødvendigvis ikke for andre. Det er dét som gør, at netop de små ting kan afsløre en hel del om dig.

Derfor vil jeg lave et par indlæg, som netop ligger fokus på de små, daglige ting. Jeg vil vise, hvem jeg er, ud fra det som jeg holder af i hverdagen. For det er de ting, som får min hverdag til at køre på skinner, som jeg bruger mest. Og som altid virker, uanset vejret, humøret eller hårdagen.


* * * 

Jeg vil starte med at vise mine daglige smykker. Lige så meget, som jeg elsker variationer i mit tøjvalg, lige så meget elsker jeg at mine smykker er så neutrale som overhovedet muligt. De må ikke larme for meget i et outfit og stjæle fokus, men istedet understrege udtrykket. Smykkerne giver personlighed. På den måde vil alverdens tøj kunne få et 'Trine-udtryk', fordi jeg stadigvæk har de samme smykker på, som fastholder det udtryk som jeg ønsker at give.

* * *



Mine ringe 
Hverdag, uden undtagelse, har jeg altid to ringe på min venstre hånd. På min pegefinger sidder der en snoet sølvring, som jeg har arvet af min mor. På min ringefinger sidder den anden ring, som er en helt plain, smal sølvring.
Den snoet sølvring er en ring, som har en historie. Det er som nævnt, et arvestykke fra min mor. Hun købte den hos den eneste guldsmed i Hjørring  engang i 80'erne, da hun var 18 år gammel. Den sad på hendes finger mange år, indtil 90'erne hvor smykkerne helst skulle være mere simple. Den var også blevet skæv. Sidenhen har hun gemt den, hvorfor ved hun faktisk ikke. I dag har hun så foræret mig den. Tanken om at den har fulgt min mor igennem hendes ungdom, og at den nu vil følge mig igennem min, synes jeg er en smuk tanke.

Den anden ring har slet ikke samme histore. Jeg købte den hos en lokal guldsmed, da jeg i oktober var på studietur med min klasse i Berlin. Guldsmeden solgte den ret billigt, fordi den havde fået nogle 'hakker' i overfladen.  Faktisk var den guldbelagt da jeg købte den, men allerede en måned efter var den blevet sølv. Ikke at det gør mig noget.

Lige nu sidder jeg og med min snoet sølvring. Den sidder på min tommelfinger. Det gør jeg tit, hvorfor ved jeg faktisk ikke. Men det er hyggeligt. Og en underlig vane, men det er en helt anden sag!


15.12.15

Noget om at tage ansvar





Det her bliver blot én stor tankestrøm. Måske kan du flyde med min strøm, måske ikke. Men mit hoved er fortiden fyldt op med tanker, som trænger til at blive skrevet ned. 
Jeg har altid fået af vide at jeg er meget ansvarfuld. Fra at jeg var helt lille tog jeg ansvaret på mine skuldre. Derhjemme er jeg den mindste, men da min kære søster har nogle fysiske barrierer som gør, at hun har brug for et ekstra fokus, har jeg oplagt mig selv ansvaret for, at være en rollemodel for hende. Et ansvar, som en barn på den alder ikke burde optage sig. Mine forældre var imponeret. 
Det, at tage ansvaret for andre, gør jeg stadigvæk den dag i dag. Det er en god egenskab, men den kan være selvdestruerende. I mit iver efter at sikre mig at andre har det godt og trives, glemmer jeg at tænke på mig selv. Jeg glemmer simpelthen at tage ansvar for min egen velbefindelse, min egen glæde. 

Jeg er desværre kommet i en situation, hvor jeg behøver at vende blikket indad. Jeg bliver nød til at lytte til mine behov og ønsker. 

At tage ansvar for sig selv, er det samme som selvkærlighed. Vi har alle brug for at nogen skal holde af os. Men hvis vi ikke holder af os selv - eller tager ansvaret for vores eget liv og egen glæde - vil vi ikke være i stand til at kunne tage imod omsorgen fra andre mennesker. 
At tage ansvar over dit liv, betyder nødvendigvis ikke, at du skal tage kontrollen og skylden for at du fejler på dine skuldre. Det betyder til gengæld, at du tager ansvaret for at lytte til dine egne behov. Hvad har du LYST til? Hvad føles rigtig på DIG? Hvis du stiller dig selv disse spørgsmål og derved følger din intuition, vil du tage ansvaret for at dit liv føles godt. Gør du noget som føles forkert, handler du imod din intuition og lyst. Du vil måske gøre det som er ‘normalt’ eller som omgivelserne synes du skal gøre, men er det virkelig det værd, hvis du vil ende med at bebrejde dig selv? Prøv at giv slip på den mystiske frygt for 'at gøre noget forkert’. Glem hvad andre tænker om dig - er andres tanker vigtigere end dine egne? I sidste ende vil du fejle endnu mere, ved at fralægge dig ansvaret for din egen lykke. Tro mig, jeg ved hvor skræmmende det er at se sig selv i øjnene, og mærke efter helt nede i kroppen. For at handle efter sin lyst, kræver at man tør at lytte til sig selv. Både de gode sider og de skræmmende sider. At man tror på, at det man føler, oplever og erfarer er et resultat af den virkelighed som man lever i. 

Jeg vil ikke længere være ofre for mig selv. Jeg vil ikke blot kigge på, mens jeg langsomt taber mig selv. Det handler i bund og grund om, at tage ansvaret for sin glæde og lyst. 
Når man behandler sig selv godt, skabes der et overskud til at være god ved andre. Så hvad venter du på? Tag ansvar over dit liv, jeg lover dig, at det er det værd! D vil altid møde både kritik og ros for dine handlinger, så hvorfor ikke gøre det, som føles godt for dig? 


* * *

Always go with the choice that scares you the most, because that’s the one that is going to help you grow.

14.12.15

Du vilde vilnius!


* * *

Sidste mandag, for blot en uge siden, brugte jeg det meste af dagen (og noget af natten) på at rejse. Weekenden havde jeg tilbragt i den litauenske hovedstad Vilnius, sammen med min kære far. Det var en by som jeg vitterligt ikke havde havde nogen forventninger til, og ærlig talt havde jeg aldrig hørt om byen, inden Travelbird pippede op om en tur dertil for kun 750 kr. inkluderet fly tur/retur og morgenmad. Og med min udlængsel tog det ikke mange sekunder før rejsen var booket, kalenderen ryddet og min far stod klar med en pakket kuffert.

* * * 




Stemningen i Vilnius er helt fantastisk! Vilnius imponerede på trods af mine manglende forventninger samt erfaringer fra i sommers, som jeg tilbragte i nabolandet Letlands turistmagnet af en hovedstad Riga. Byen er halvt så stor som København, jovist kan det mærkes. Om formiddagen var byen helt spøgelses-agtig, nærmest død. Tomme gader, grå himmel og træhuse, som trænger til en kærlig hånd. Men som dagen skred frem og mørket faldt på, strålede de charmerende husfacader i den gamle bydel om kap med de funkende julelys. Det var koldt, men eventyrligt.








Den første aften tilbragte vi ude i et drivhus, dybt inde i det lokale, fattige område. Bag et lidt trist plankeværk af træ, gemte der sig et lille træhus med en veranda og et drivhus. Umildbart ligende det noget fra en dårlig amerikansk gyserfilm, men vi havde læst om stedet på forhold, og gav det en chance. Og det var helt klart det værd! Så snart vi kom igennem haven og ind i huset, blev vi mødt af en rå, hyggelig atmosfære. Restauranten var moderniseret inde i, og vi blev tilbudt at sidde ude i deres drivhus mellem vildtvoksende planter og stearinlys. Så det gjorde vi. Hyggen og stemningen var fantastisk, råvarerne var simple og smagfulde og der var kræset for den mindste detalje. Stedet var lige i min ånd.

Hvis du nogensinde kommer til Vilnius, er den restaurant helt klart et besøg værd. Stedet hedder Panama Food Garden og lever helt klar op til de flotte anmeldelser.





Vi tog det stille og roligt, og alligevel nåede vi at se alt det som man skal se, når man er i Vilnius. Nu er byen jo som sagt heller ikke så stor, men alligevel ;-) Vi spiste bl.a. frokost oppe i TV-tårnet, tilbragte en formiddag på KBG-museet og var på diverse julemarkeder. Som man nok kan se på billederne, så går de ikke ned på julepynt. Tivoli har fået en stærk konkurrent på det punkt!

En enkel dag kom solen frem, og vi tog op til en gammel borg-ruin, som var lavet om til en park. Udsigten deroppe fra var enestående, og vi kom derop på det helt rette tidspunkt: Ved solnedgang.






Alt i alt havde jeg en skøn weekend med min dejlige far. Vi har begge en travl hverdag, så vi nød begge at tilbringe en weekend sammen i vores helt eget tempo. Jeg har faktisk aldrig været ude at rejse alene med min far før, men jeg er så glad for at vi har en oplevelse sammen, som kun er vores.


* * * 

Nu sidder jeg i min seng, efter en lidt stille mandag. Dagen er gået med skole, yoga, afleveringer, madpakker og the drikkeri. Og nedtælling til juleferien. Og julefrokoster. 4 dage endnu. Ih hvor jeg glæder mig til at lave ingenting.